OM ÆTLA 

ÆTLA [ˈatla] – vokalensemble og kunstnerkollektiv

Navnet kommer fra islandsk og færøsk og betyder at ville eller at stræbe efter noget. Og det er netop det, vi gør – vi stræber. Efter at lave musik, der betyder noget. Musik, der kommer fra et sted, hvor vi har noget på hjerte – som mennesker og som kunstnere.

Vores fælles fundament er klassisk sang, men som kollektiv har vi også erfaringer med komposition, performance, tekst, bevægelse og visuel kunst. Det bringer vi med ind i arbejdet – især i øvelokalet, hvor vi sammen undersøger, leger og opdager nye måder bruge stemmen og kroppen på. 

Vi arbejder seriøst med det uforudsigelige og tager legen alvorligt. Vi giver plads til at tage chancer og følge det, der føles spændende, skævt eller overraskende – uden frygt for at fejle. Nysgerrighed og lyst er vores drivkræfter. Vi tror på, at det mest interessante opstår, når vi lytter os frem – til os selv og til hinanden.

Vi ser forskellighed som en styrke – både menneskeligt og kunstnerisk. Derfor vil vi skabe et rum, hvor alle stemmer har plads, og hvor vi møder hinanden med respekt, tillid og åbenhed. Vi tror på, at det netop i det fælles rum, musikken kan tage nye og uventede former.

Vi stræber efter at skabe koncertoplevelser, der rører – og efter at åbne den klassiske vokalmusik op gennem nye perspektiver og samarbejder. Også når vi ikke helt ved, hvor vi er på vej hen.

Hos os er der ingen opskrift.
Men der er vilje. Og noget på spil.

Vi bliver ved med at stræbe.


MØD ÆTLA